Gaspriser og din elregning: Hvad er sammenhængen?

Naturgas afgør stadig prisen på en stor del af den danske strøm. Selvom vind og sol dækker mere end halvdelen af elproduktionen på årsbasis, sætter gasfyrede kraftværker spotprisen i de timer, hvor den vedvarende energi ikke rækker. Stiger gasprisen i Europa, stiger din elregning i Danmark. Den kobling forsvinder ikke foreløbig.

Derfor bestemmer gassen stadig din elpris

Det europæiske elmarked bruger et princip, der hedder marginalprissætning. Prisen i en given time sættes af det dyreste kraftværk, der er nødvendigt for at dække forbruget. Vindmøller og solceller byder ind til næsten nul kroner, fordi brændslet er gratis. Men når produktionen fra vedvarende kilder ikke dækker efterspørgslen, starter gasturbinerne. Og det er gassens pris, der så bestemmer, hvad alle producenter får betalt i den pågældende time. Også vindmøllerne.

Systemet administreres via Nord Pool, den nordiske elbørs. En blæsende eftermiddag i Vestjylland kan give spotpriser under 20 øre pr. kWh. En stille vinteraften kan koste over 3 kr. Forskellen skyldes stort set altid, om det er gas eller vind, der dækker det marginale forbrug.

For dig som forbruger er mekanismen usynlig. Du ser et tal på regningen og ved ikke, at et gasmarked i Holland netop har bestemt, hvad du betaler.

Hvad presser gaspriserne?

Den europæiske gaspris følger primært den hollandske TTF-børs, referencepunktet for al gashandel i Nordvesteuropa. Priserne har ligget over det historiske gennemsnit i fire år nu.

Den vigtigste årsag er forsyningssituationen. Rusland stod tidligere for omkring 40% af Europas gasimport. Den andel er kollapset, og europæiske lande har erstattet den med dyrere LNG fra USA, Qatar og Norge. Det fungerer. Men det koster mere end de gamle rørledningsaftaler med Gazprom.

Konkurrencen om LNG er global. Europæiske importører byder mod købere i Kina, Japan og Sydkorea, og når den asiatiske efterspørgsel stiger, mærkes det i danske elpriser. Gaslagrene spiller også ind. Hvert forår skal de europæiske lagre fyldes op inden den næste vinter, og det presser priserne fra marts til september hvert eneste år.

Niveauet er langt fra panikkens august 2022, hvor TTF kortvarigt ramte 340 euro pr. MWh. Men udsving er hverdagskost. En kold uge i januar 2026 sendte den danske spotpris op med 35% på få dage. Ikke en krise. Bare vejret.

Sådan mærker du det på din regning

En dansk husstand bruger typisk mellem 3.000 og 5.000 kWh om året. Det lyder abstrakt, men selv små udsving i spotprisen kan koste flere hundrede kroner ekstra over et kvartal.

Problemet er, at de færreste tjekker det. Mange danskere har en variabel aftale og aner ikke, hvad spotprisen ligger på i dag. Forskellen mellem den billigste og dyreste time i løbet af et døgn er ofte over 2 kr. pr. kWh. Det er penge, der forsvinder, uden at forbruget er steget. Og mønsteret gentager sig dag efter dag, hele vinteren igennem.

Priserne er nemlig lavest midt på dagen og om natten, når forbruget er lavt og vinden ofte blæser. De topper mellem kl. 17 og 20, når alle laver mad, vasker tøj og tænder lys. Det mønster er forudsigeligt nok til at udnytte.

Fire ting du kan gøre

Du ændrer ikke gasprisen.

Men du kan tilpasse dit forbrug, så regningen bliver lavere. Her er fire konkrete greb.

Flyt de store maskiner. Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine er fleksible apparater, der sagtens kan køre på et andet tidspunkt. Midt på dagen, når sol og vind presser prisen ned, eller sent om aftenen efter kl. 21. Med timeafregning, som stort set alle danske elselskaber har indført, betaler du den faktiske spotpris i de timer du bruger strøm, og det betyder at du kan spare penge bare ved at ændre hvornår maskinerne kører.

Kend din pris. Det er jo egentlig mærkeligt, at de fleste kender prisen på mælk og benzin, men ikke på strøm. Med timeafregning kan du holde øje, og der er gratis værktøjer til det (Elprissammenligning.dk samler fx aktuelle priser fra alle danske elselskaber). Fem minutters opslag kan afsløre, om du betaler for meget hos dit nuværende selskab.

Overvej din aftaletype. Fastpris giver forudsigelighed, men du betaler en præmie for sikkerheden. Variabel pris er billigere over tid, men kræver at du kan håndtere de dyre vintermåneder. For en gennemsnitshusstand ligger forskellen typisk på 500-1.500 kr. om året, afhængigt af timing og forbrug.

Se på opvarmningen. Har du stadig gasfyr, er du dobbelt eksponeret over for gasprisen, både via el og via varme. Flere husejere overvejer at skifte fra gas til el som varmekilde, og det kan give mening rent økonomisk, hvis du alligevel skal udskifte anlægget inden for de næste par år.

Energiomstillingen gør langsomt gasafhængigheden mindre. Hver ny havvindmøllepark reducerer antallet af timer, hvor gasprisen dikterer elprisen. Men den proces tager år. Indtil da handler det om at kende sit forbrug og reagere, når markedet svinger.