Gode råd

Spar penge på dine briller og kontaktlinser

Masser af danskere benytter sig af kontaktlinser eller briller i hverdagen. Måske er der kun brug for dem til læsning eller kørsel, men der er også mange, der først for alvor kan starte på deres dag, når brillerne eller kontaktlinserne er kommet på plads. Desværre skal man ofte af med en pæn sum penge, når styrken på kontaktlinserne skal indstilles, eller stellet på brillerne er gået fra hinanden, og synet har det desuden med at blive dårligere med alderen. Men der er heldigvis også måder at spare penge på, når det er tid til en udskiftning, og det kan du læse mere om i denne guide.

Lej dine kontaktlinser

Ofte kan du få en rigtig fordelagtig aftale ved at leje dig frem til dine kontaktlinser. Hos Optica Thordsen i Sønderborg kan du for eksempel få en aftale, hvor du kan leje månedslinser til en pris fra 169 kr. om måneden. På den måde sikrer du dig, at du hver måned har nye linser klar, når de gamle skal skiftes ud. I nogle tilfælde indgår der også linsevæske og løbende kontrol i abonnementet. Find alle typer kontaktlinser, så du kan vælge det abonnement, der passer allerbedst til dig.

Vedligehold dine briller

Der er dog ikke kun penge at spare ved leje af kontaktlinser. Du kan nemlig også sikre dine briller en længere levetid ved at sørge for, at de bliver vedligeholdt ordentligt. Dette inkluderer eksempelvis noget ordentligt rensevæske, for det er en rigtig dårlig idé at tørre brillerne af i en en trøje eller lignende. Derudover er det utroligt vigtigt at opbevare dem i et etui, så du kan undgå de værste knubs og stød. Briller bør aldrig ligge løst i tasken! Dine brillestel kan du vedligeholde ved forsigtigt at vaske dem i lunkent vand tilsat vaskemiddel med en neutral pH-værdi.