Energiforbrug i husholdningen: Batteridrevne apparater versus stikkontakt

Hvert år stiger antallet af batteridrevne apparater i danske hjem. Støvsugere, køkkenmaskiner, græsklippere, skruemaskiner. Stikkontakten mister terræn, og batteriet vinder frem. Men hvad betyder det egentlig for elregningen? Svaret er mere nuanceret, end de fleste tror, og det afhænger af, hvad du sammenligner, og hvordan du bruger dine apparater.

Strømforbrug ved opladning

Et typisk litium-ion-batteri i en trådløs støvsuger har en kapacitet på 2.000 til 3.600 milliampere-timer. En fuld opladning bruger mellem 0,05 og 0,15 kWh. Ved en elpris på 2,50 kr. pr. kWh koster det altså under 40 øre at lade op. Gør du det hver anden dag, lander du på omkring 70 kr. om året. Til sammenligning bruger en ledningsstøvsuger mellem 0,5 og 1,5 kWh pr. times brug. Kører den i to timer om ugen, er det 130 til 390 kr. årligt alene i strøm.

Forskellen er reel, men ikke kæmpe.

Batteriets levetid er den skjulte omkostning

Litium-ion-batterier holder typisk 300 til 500 fulde opladningscyklusser, før kapaciteten falder mærkbart. Det svarer til to til fire års brug ved daglig opladning. Derefter holder apparatet kortere tid pr. opladning, og du står med valget mellem et nyt batteri eller et nyt apparat. Et erstatningsbatteri koster ofte 400 til 800 kr., og det er en udgift, der sjældent indgår i regnestykket, når folk sammenligner batteridrevet med ledningsdrevet udstyr. Så den reelle pris over fem år inkluderer altså mindst ét nyt batteri for de fleste batteridrevne modeller.

Hvornår giver batteri mening?

Til korte, hyppige opgaver er batteri en fordel. En hurtig støvsugning af køkkenet efter aftensmaden, en omgang med skruemaskinen, en trim af hækken. Her sparer du tid på at finde forlængerledninger og stikkontakter, og energiforbruget er lavt. Men til opgaver, der kræver vedvarende effekt i længere tid, som at støvsuge et helt hus med tykke tæpper, har ledningsmodeller stadig en fordel. De leverer konstant sugestyrke uden at aftage mod slutningen af opgaven. En oversigt over batteridrevne kontra ledningsbundne modeller finder du på https://trådløs-støvsuger.dk/traadloes-stoevsuger-til-kaeledyr/, der dækker specifikationer og sammenligninger for flere kategorier.

Standbyforbruget

Mange glemmer, at ladestationen bruger strøm, selv når batteriet er fuldt. Det kaldes vampyrforbrug. En typisk ladestation trækker 0,5 til 2 watt i standby, hvilket over et år giver 4 til 17 kWh. Det er ikke meget. Men har du ti batteridrevne apparater med hver deres ladestander, løber det op. Sæt dem på en stikdåse med kontakt, og sluk den, når apparatet er ladet op. Simpelt og billigt.

Det store billede

Batteridrevne apparater bruger typisk mindre strøm pr. opgave, men batterierne har en begrænset levetid, der tilfører en ekstra omkostning over tid. Ledningsbundne apparater har højere løbende strømforbrug, men holder som regel længere uden dyre reservedele. For de fleste danske husholdninger handler valget jo i virkeligheden mere om bekvemmelighed end om kroner og ører på elregningen. Forskellen i strømpris er beskeden. Forskellen i brugervenlighed kan til gengæld være stor.