Vil du lease en bil? Her er overblikket
Leasing af biler vinder frem i hele Danmark, og man kan ikke beskylde markedet for at være ufleksibelt. Der er et hav af forskellige leasingaftaler at vælge imellem, faktisk så mange at det nogle gange kan være svært at få dannet sig et overblik. For skal det nu være erhvervsleasing, privatleasing eller måske splitleasing? Læs med her for at finde ud af det.
Privatleasing
Privatleasing er nok den type leasing, der er mest kendt. Her betaler du en fast andel af bilens registreringsafgift og værditab hver måned. Desuden er det vigtigt, at du har nogenlunde styr på, hvor mange kilometer du kører, for ellers kan du ende med en ærgerlig ekstra regning. Privatleasing er til dig, der har styr på dit kørselsbehov og vil have ønskebilen til en overkommelig pris.
Erhvervsleasing
Hvis du er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan det være, at du får behov for en firmabil. I så fald er leasing en stor fordel, da bilerne ikke er pålagt den fulde danske registreringsafgift. Desuden er der stor frihed i forhold til at udskifte køretøjet, så din virksomhed altid kan få de flotteste biler. Derfor er erhvervsleasing til dig, der ikke vil holdes tilbage, men ønsker det absolut bedste.
Splitleasing
Med splitleasing bygger du bro mellem privat- og erhvervsleasing. Din arbejdsplads betaler for bilen i arbejdstimerne, mens du selv sørger for privatforbruget. Det bliver billigere for begge parter. Du skal vælge splitleasing, hvis du ønsker en flot firmabil, men også gerne vil vise den frem over for vennerne.
Ekstra: Operationel leasing
Operationel leasing er et ekstra tilbud, der kan kombineres med alle andre former for leasing. Her køber virksomheden bilen efter endt leasingperiode, så du ikke skal stå med ansvaret for at sælge den. Ved operationel leasing vil omkostninger til dækskifte og lignende også være dækket ind, så der er garanti for tryghed.