Biler

Sådan kan du holde en coronavenlig ferie

Selvom vi sidder midt i coronatiden og vi generelt opfordres til at blive hjemme, holde afstand og spritte hænder, har vi nu mere end nogensinde brug for at komme lidt væk hjemmefra og holde lidt ferie. Der er dog en del restriktioner, man skal være opmærksom på, når man tager på ferie lige nu. Vi har derfor lavet en lille guide til, hvordan du kan holde en god og coronavenlig ferie.

Transport

Når du skal rejse, skal du stadig huske at efterleve Sundhedsstyrelsens generelle råd om fysisk afstand. Det er derfor bedst at vælge det transportmiddel, hvor du har bedst mulighed for at holde afstand til andre mennesker – og det er i denne tid bilen. Hvis du har en bil, er det altså det bedste transportmiddel, du kan benytte, når du skal afsted på ferie med din familie. Hvis du ikke selv har en bil, kan du med fordel leje en bil hos Fire Hjul, som tilbyder billig biludlejning i både Kolding, Horsens og Århus.

Overnatning

Når du skal afsted på ferie i en længere periode, er det en god idé at vælge den overnatningsform, hvor du har bedst mulighed for at holde afstand til andre mennesker. Det kan f.eks. være et sommerhus, ferielejlighed eller et hotel, hvor kravene om hyppig og grundig rengøring efterleves. Det er også en god idé at supplere den almindelige rengøring med desinfektion af kontaktpunkter som f.eks. håndtag, bordoverflader, fjernbetjening, armlæn og håndvask. Hvis du vælger at campere eller overnatte andre steder, hvor du deler badeværelse/køkken med andre mennesker, bør du så vidt muligt undgå at røre ved kontaktpunkter og huske på god håndhygiejne.

Spisesteder

Der er ingen tegn på, at Corona smitter gennem fødevarer, så du kan roligt tage ud og spise. Husk dog her at benytte mundbind, når du står op i restauranten, hold god afstand og prioritér god håndhygiejne. Hvis du vælger et spisested med buffet, er det endnu vigtigere at du holder god afstand til de andre gæster og husker at spritte hænder ofte, da man ved en buffet ofte bruger det samme bestik som alle andre.

Svømmebade

Der er ingen tegn på, at Corona smitter via badevandet i et svømmebad med klorvand. Klor har nemlig en desinficerende effekt – også på virus. Du kan derfor godt tage en tur i svømmehal eller tage på et spaophold, hvis du blot husker de generelle regler om god afstand og god håndhygiejne.