Det skal du se efter, når du vælger lastvognsservice
Løbende lastbilsservice er en essentiel del af at holde sin flåde køreklar og have stabil drift. Desuden er servicen på de store køretøjer påkrævet af lov, da de skal efterses og kontrolleres. Dette skal naturligvis tages meget seriøst, da det som nævnt er et krav fra lovens side, men også har indflydelse på trafiksikkerheden.
Men hvordan finder man et kompetent servicecenter?
God og kompetent lastvognsservice er kendetegnet ved at tilbyde grundige eftersyn, som tilser alle vigtige dele. Vi taler om eftersyn af bremserne, kontrol af motoren, kontrol af ophæng og tilkoblingsanordninger, eftersyn af hjul, tjek af luftforureningsrisici og meget mere.
Men et lastvogncenters værdi udgøres overraskende nok af mere end deres kerneservice. Naturligvis er det vigtigt, at det er kompetente fagfolk, som bruger de seneste og mest korrekte teknikker i forhold til at udføre service på din lastvogn, men også andre aspekter gør sig gældende.
Servicevogn og vejhjælp
Når du vælger lastvognscenter, kan du med fordel se efter et sted, hvor de har en servicevogn og tilbyder vejhjælp. Det at have adgang til en nødhjælp, hvis du må foretage et utilsigtet stop, er en fantastisk hjælp, der ovenikøbet skaber en ekstra mental tryghed, når du er på vejene.
Skulle det ske, at du må holde ind til siden på grund af problemer med lastbilen, kan du blot ringe efter service, så du kan få hjælp og komme tilbage på ruten – uden at have holdt et alt for langt stop.
Fordi problemer kan opstå når som helst og hvor som helst, er det naturligvis en god idé at sikre, du har adgang til vejhjælp 24/7.
Sørg desuden for, at dit servicecenter er bekendt med det mærke, du kører i. Er du en del af en flåde med flere forskellige lastvognsmærker, så sørg for, at centeret kan arbejde på dem alle, så i kun har et kontaktpunkt til hjælp, service og vedligeholdelse.