Før du flytter hjemmefra
Er du nået til det punkt i dit liv, hvor du skal flytte hjemmefra? Det er en kæmpe frihed, men også et stort ansvar. Inden du tager beslutningen om at flytte hjemmefra, er der forskellige ting, der er gode at tænke på.
Læg budgetter
Før du vælger at flytte, er det naturligvis væsentligt, at du har råd til det. Det gælder både selve flytningen med betalingen af depositum, forudbetalt leje, møbler osv., men det gælder også selve det at bo ude. Kan du betale din husleje og forbrug hver måned? Hvor mange penge har du til mad? Sæt dig ved en computer og læg to budgetter for din flytning. Skriv alle dine indtægter og udskifter ned. Det ville være rigtig dumt bare at tage chancen og flytte ud uden helt at have styr på din økonomi.
Spar penge når du flytter
Der er rigtig mange ting at købe, når du skal flytte hjemmefra. Generelt er det rigtig dyrt, og derfor er det godt, hvis du kan spare nogle penge. Før du flytter, er det en god idé at have samlet en masse ting sammen såsom tallerkner, glas, bestik, håndklæder mm. Hvis du samler sammen over et par år, vil du ikke på samme måde kunne mærke det på bankkontoen. Men når du skal købe de sidste par ting, er det en god idé at handle online, så du kan spare nogle penge. Find f.eks. køkkengrej og køkkenudstyr online.
Tjek om du kan få boligstøtte
Det er ikke bare dyrt at flytte. Når først du er flyttet, skal du også have råd til husleje, mad og andre husholdningsting hver eneste måned. De fleste kan faktisk få boligstøtte, når de bor ude, så tjek op på, om du også kan få det. Det vil spare dig for en godt sjat penge hver måned.